Hvad er Pinterest?

Forstå hvordan den visuelle søgemaskine virker, og hvorfor din virksomhed skal være på Pinterest

Hvad er Pinterest?

”Hvad er Pinterest?”, ”hvordan bruger man Pinterest?” og ”hvorfor skal jeg være på endnu et socialt medie?” spørger du måske, hvis du ikke allerede hører til blandt de 445 millioner aktive brugere, der bruger Pinterest til at finde nemme madopskrifter, idéer til sommeroutfittet eller tips til, hvordan man skal indrette hjemmekontoret.

Og det kan jeg godt forstå!

Nu skal du høre…

Selvom Pinterest ofte betegnes som et socialt netværk, er det faktisk nærmere en visuel søgemaskine.

Brugere søger efter, deler og gemmer visuelt indhold, de finder inspirerende, nyttigt eller underholdende.

“Pinterest is the visual discovery engine. Our mission is to bring everyone the inspiration to create a life they love.”

Sådan skriver Pinterest selv.

Og modsat andre sociale medier som Facebook og Instagram, er Pinterest ikke en platform, der handler om at vise sit eget liv frem, få anerkendelse af sine venner eller følge med i andres liv – det er tværtimod et sted, hvor brugerne kan få lov til at følge deres inspiration, udforske deres interesser og lede efter løsninger på deres problemer.

  • Hvordan udnytter man bedst en lille altan?
  • Hvilke pastaretter kan man lave på under 15 minutter?
  • Hvor skal jeg hen på sommerferie?
  • Hvilket legetøj skal mit barn have på børneværelset?

Det er disse typer af forespørgsler, brugerne kommer til Pinterest med.

Svarene kommer i et feed med såkaldte ”pins”: æstetiske billeder (typisk på højkant) med eller uden tekst.

Feed på Pinterest

Klikker man på en pin, der virker interessant, forstørres den og ved siden af står en overskrift, en beskrivende tekst og hvilken profil, der har delt pinnen. Desuden er der et link, som fører til det produkt, den opskrift eller det blogindlæg, der er på billedet.

Eksempler på pins

Profiler på Pinterest

Når du opretter en profil på Pinterest, kan du vælge mellem to typer: en personlig privatprofil (standardprofilen) eller en virksomhedsprofil.

Lær mere om de to typer herunder.

Pinterest for private

Langt de fleste profiler på Pinterest er privatprofiler – det vil sige “almindelige” mennesker, der bruger Pinterest til at blive inspirerede, informerede og tage købsbeslutninger.

De bruger Pinterest til at komme tættere på deres drømmeliv.

Og hvis du er en virksomhed på Pinterest, så er det typisk de brugere, du gerne vil have fat i.

Pinterest for virksomheder

Er du en virksomhed, organisation eller blog, kan du vælge at have en virksomhedsprofil.

Det vil jeg virkelig anbefale, for så får du adgang til værdifulde værktøjer og data, og du kan opsætte og køre annoncer for at nå længere ud til din målgruppe.

Hvis dine produkter eller din blog løser problemer, så er der stor sandsynlighed for, at dine kunder findes på Pinterest.

Og især klarer flotte produktbilleder eller blogposts med en god overskrift sig godt på platformen.

Hvorfor skal min virksomhed være på Pinterest?

Pinterest blev første gang lanceret i 2010, og i slutningen af 2022 var der 445 millioner aktive månedlige brugere på verdensplan.

Det er svært at finde præcise tal for Danmark, men ifølge forskellige kilder bruger mellem 14% og 18% af danskerne Pinterest.

I 2020 var 65% af de danske Pinterestbrugere på platformen ugentligt, mens 23% brugte den dagligt.

Selvom Pinterest ikke er det mest udbredte sociale medie, er der derfor stadig masser af mennesker, som kan nås her.

Og hvis du har noget skønt visuelt indhold, er det en oplagt mulighed for at udbrede kendskabet til dit brand og nå en større del af din målgruppe.

Tag endelig kontakt til mig, hvis jeg skal hjælpe din virksomhed med at få succes på Pinterest eller læs mere om mine services og priser.