Hvorfor skal man ansætte en Pinterest manager? Forstå hvorfor research, planlægning og styring er værd at investere i
Hvorfor skal man ansætte en Pinterest manager?
Kan man ikke bare fokusere på andre sociale medier? Eller måske få sin social media manager til at kigge til Pinterest et par gange om måneden, og så er det fint?
Alt det kommer jeg ind på her.
Pinterests potentiale
Pinterest er mere end bare smukke billeder af opskrifter eller gør-det-selv-projekter.
Platformen er vokset enormt i løbet af de seneste år, og det er ved at blive en af de førende søgemaskiner – især når det kommer til visuelle søgninger.
Og hvis du har en virksomhed, vil du blive glad for at høre, at Pinterest-brugere generelt er købekraftige, veluddannede og har god økonomi.
En velkurateret Pinterest-side kan både styrke brand awareness og sende værdifuld trafik til din hjemmeside.
Pinterest er derfor en fantastisk mulighed for virksomheder eller organisationer, der ønsker at styrke deres brand og online tilstedeværelse samt få mere trafik og salg.
Og en Pinterest manager der kender platformen ud og ind, kan hjælpe med at opnå resultater.
Hvorfor investere i Pinterest?
Kender du det, at man ubevidst klikker sig ind på sin app for “bare lige at se, om der er sket noget”, og pludseligt er 2 minutter blevet til 20 minutter, og man har scrollet sig igennem 100 forskellige ligegyldige posts og stories fra semi-bekendte og random profiler, man følger?
Sådan kan det nemt føles på flere sociale medier.
Men ikke på Pinterest.
Platformen fungerer nemlig mere som en visuel søgemaskine end et socialt medie.
Her dukker brugeren op med en intention – for det meste hvert fald.
Brugere på Pinterest søger aktivt efter inspiration, og de gemmer produkter og idéer, som de kan vende tilbage til igen og igen.
Pinterest handler om dem selv og deres interesser – ikke om deres selfies eller hvordan deres liv fremstår for andre.
Ca. 90% af brugerne siger, at Pinterest er et positivt sted, der inspirerer dem, giver dem idéer til deres liv, hjælper dem med at nå deres mål og efterlader dem med en følelse af styrke.
Fantastisk, ikke?
At brugerne aktivt søger efter inspiration og information, gør det lettere for brands at blive opdaget af nye kunder og på samme tid holde fans og tilbagevendende kunder opdaterede.
Udover at styrke et brand og brandets online tilstedeværelse, kan ens egne pins også drive trafik til ens hjemmeside.
Og fordi platformen er en søgemaskine, er levetiden for en pin på Pinterest meget længere end et opslag på Facebook eller et billede på Instagram.
En relevant pin kan sagtens dukke op i en søgning efter flere måneder eller endda år, hvis den hjælper eller inspirerer brugeren.
Læs mere om hvad Pinterest er i denne artikel, hvor jeg kommer ind på, hvad Pinterest grundlæggende er for en platform, de forskellige profiler man kan have, og hvorfor man skal være på Pinterest som virksomhed.
Hvad skal du bruge en Pinterest manager til?
Udvid din målgruppe
Styrk dit brand og online tilstedeværelse ved at nå ud til et nyt publikum, der kan lære dit brand at kende.
Øg trafikken
Få flere mennesker til at se dit indhold og klikke videre til din hjemmeside.
Spar tid
Overlever Pinterest-styringen til en professionel og brug din værdifulde tid på det, du er bedst til.
7 grunde til at hyre en Pinterest manager
1. Undgå at kede dig
Pinterest kræver både en længerevarende indsats og konsekvent pinning.
Det går ikke, at du bare pinner 3-5 pins en gang hver 3. uge, når du lige husker det. Eller… Så skal du hvert fald ikke forvente den store succes og trafik til din hjemmeside.
Der skal gerne pinnes 10-20 gange om dagen på en strategisk smart måde.
Og hvis du ikke elsker at bruge mange timer på Pinterest med at planlægge, kan det hurtigt blive lidt kedeligt.
Det synes en Pinterest manager heldigvis ikke!
2. Få pinnet konsekvent
Som nævnt oven over, er konsekvent pinning en vigtig del af at bygge en succesfuld Pinterest-profil.
Der skal helst (gen)deles indhold hver dag, nye produkter skal fordeles ud over forskellige dage, og det skal pinnes på en strategisk måde uden at ligne spam.
Hvis du ikke kan forpligte dig til at pinne konsekvent, kan det være smart at give opgaven videre.
3. Spar tid
Pinterest er tidskrævende!
Brænder du for at lære platformen rigtig godt at kende fra et marketingsperspektiv og bruge mange timer på at pinne dit indhold?
Ikke rigtigt?
Frigiv din egen tid ved at outsource opgaven til en, der allerede kender Pinterest ind og ud, så du kan fokusere på dine styrker og vækste din virksomhed.
4. Brug en ekspert
Selvom det virker oplagt at bruge din social media manager til også at tage sig af Pinterest, vil jeg virkelig anbefale at overveje en Pinterest manager. Altså, en Pinterest ekspert.
For det første har din social media manager nok allerede hænderne fulde med at planlægge og poste på Instagram, Facebook og/eller TikTok.
For det andet kræver Pinterest også en helt anden strategi.
Som jeg allerede har nævnt, har Pinterest mere til fælles med en søgemaskine end med sociale medier, så der skal nogle helt andre midler i brug (herunder SEO, som du nok kender fra at ville nå til tops på Google).
En Pinterest manager ved væsentligt mere om platformen end generelle social media managers og kan bruge sin specifikke viden til at hjælpe din virksomhed, organisation eller blog med at få succes på lige netop Pinterest.
5. Optimer dine søgeord
Pinterest SEO er noget af det vigtigste for at få resultater på platformen.
Gode søgeord vil nemlig øge brandets synlighed på platformen og være med til at skabe mere trafik til virksomhedens hjemmeside over tid.
En Pinterest manager ved, hvordan man finder de bedste søgeord og trends, der skal inkluderes i beskrivelserne for både pins, boards og andre steder på profilen.
6. Udnyt den nyeste Pinterest-viden
En god Pinterest-manager følger med i de seneste algoritme-ændringer og trends på platformen, lytter til podcasts og læser blogposts om, hvad der virker (og ikke virker!) for tiden.
Du behøver ikke at følge med i det hele – du kan trygt overlade Pinterest-planlægningen og styringen til eksperten.
7. Oplev hurtigere vækst
Det er vigtigt at huske, at succes på Pinterest ikke sker fra den ene dag til den anden – det kræver gradvise fremskridt, forbedringer og ikke mindst, at man konsekvent dukker op med nyt og spændende indhold.
Som regel vil jeg anbefale at man giver platformen 3-6 måneder til virkelig at se resultater – især hvis man udelukkende satser på en organisk strategi (det kan gå hurtigere med annoncer).
Med sin specifikke Pinterest-viden og erfaring, vil en Pinterest manager nærmest altid medføre en hurtigere vækst, end hvis du selv skal starte fra bunden.
Vil du outsource opgaven?
Med god research, planlægning og styring er det helt bestemt muligt at opleve masser af succes på Pinterest.
Og hvis du mangler tiden og viden til selv at varetage profilen, er det oplagt at hyre en Pinterest manager!
Læs mere om mine services og priser her.