Hvad laver en Pinterest manager?

Typiske arbejdsopgaver + hvorfor det adskiller sig fra almindelig social media management

Hvad er en Pinterest manager

En Pinterest manager (også nogle gange kaldet en Pinterest virtuel assistent) er en person, der hjælper en virksomhed, blog eller organisation med at opstarte, vokse og/eller administrere deres tilstedeværelse på Pinterest.

Arbejdet består typisk af at…

  • Pinne indhold
  • Designe pins (i nogle tilfælde)
  • Lægge indhold ud på de rigtige tidspunkter
  • Skrive gode beskrivelser til hver pin
  • Oprette boards til forskellige emner eller produktgrupper
  • Holde øje med algoritmeændringer og nye features
  • Informere brandet om hvordan det går løbende
  • Opsætte og monitorere annoncer
  • Og meget mere…

Det er hvert fald det, jeg plejer at tilbyde.

Socialt medie eller søgemaskine?

En Pinterest manager er ikke som andre social media managers.

Og det kan være svært at få gode resultater på platformen, hvis du “bare” sætter din nuværende social media manager til også at skulle tage sig af Pinterest.

For selvom Pinterest ofte ryger ind under samme kategori som Instagram og Facebook, er platformen nærmere en visuel søgemaskine end et socialt medie.

På sociale medier rammer man primært sine eksisterende følgere, mens man på søgemaskiner (såsom Google og YouTube), når ud til personer, der søger efter specifikke produkter eller løsninger på et problem.

Sådan fungerer det også på Pinterest (hovedsagligt).

Derfor er det ikke nok bare at poste nogle pæne billeder og så håbe på, at ens pins går viralt – der skal lægges arbejde i søgeordsoptimering.

Søgeordsoptimering

Keyword research, eller søgeoptimering, er noget af det, der især adskiller Pinterest fra platforme som Instagram og Facebook.

For at dukke op i brugernes feed og søgninger skal du vide, hvad de søger på, så du kan inkorporere søgeordene rundt omkring på din profil og dine pins.

Det gør til gengæld, at du kan nå en stor målgruppe, der har brug for lige netop det, du tilbyder, selvom de ikke allerede følger dig – eller endda kender til dit brand. 

Og det er noget af det smarte ved Pinterest.

Derfor er søgeoptimering en stor del af at lave et godt stykke arbejde på Pinterest.

Hvad jeg laver som Pinterest manager

Jeg har både arbejdet med Instagram og Facebook, men har nu specialiseret mig i Pinterest og de mange muligheder, platformen tilbyder.

Som virtuel Pinterest manager kan jeg hjælpe med at styrke din virksomheds brandidentitet og promovere det indhold, som I har arbejdet så hårdt for at skabe ved at pinne jeres produkter og billeder, maksimere deres rækkevidde, sende trafik til jeres hjemmeside og opretholde brandets tilstedeværelse på platformen.

Jeg laver en strategi for jeres Pinterest-profil og alt efter jeres behov og mængden af content, sørger jeg for at pinne dagligt eller ugentligt, så profilen altid er aktiv.

Ved at benytte mig som Pinterest manager behøver du ikke bruge tid på at lære platformen eller alle vilkårene at kende. Du behøver heller ikke følge trends og løbende algoritmeændringer.

Da jeg arbejder virtuelt, sparer du lokaleomkostninger og sygedage, og du skal ikke betale til feriedage, forsikring, pension osv.

Jeg vil blandt andet sørge for at:

  • Pinne indhold fra din hjemmeside og evt. Instagram
  • Researche søgeord der passer til dit indhold
  • Skrive søgeordsoptimerede pinbeskrivelser
  • Oprette søgeordsoptimerede boards
  • Rydde op + opdatere pins og boards løbende
  • Lave en plan for udgivelse af pins, så indholdet bliver delt dagligt
  • Sende dig en månedlig rapport med de vigtigste tal

Har du i forvejen travlt med at styre og vækste din virksomhed? Så kan det være en god idé at outsource markedsføringen på Pinterest til en Pinterest manager.

Læs mere om mine services og priser her eller send mig en besked her.